Annonce – sponsoreret indhold.
Højsensitiv eller introvert? Kort sagt handler introversion om, hvor du henter energi, mens højsensitivitet handler om, hvor dybt og hvor meget dit nervesystem tager imod. En introvert bliver træt af mennesker, men kan sagtens klare lyd og lys. En højsensitiv bliver træt af indtryk, uanset om de kommer fra mennesker, larm, lugte eller egne følelser. I en by som Aarhus, hvor letbanen, Åboulevarden og lørdagsfyldte caféer lægger tryk på sanserne, mærker man forskellen hurtigt. Mange er begge dele, og det gør det ekstra svært at finde ud af, hvad man egentlig har brug for.
- Introversion er en præference for ro og få, dybe relationer. Socialt samvær koster energi, men sanseindtryk er ikke nødvendigvis et problem.
- Højsensitivitet er en træk-egenskab med intens sanseoplevelse, dyb bearbejdning og lav tærskel for overstimulering, også i selskab med mennesker, du holder af.
- Man kan være det ene, det andet eller begge dele. Ro hjælper begge, men kun højsensitive har brug for at skrue ned for selve indtrykkene.
- Hvis overvældelsen fylder for meget i hverdagen, er en samtale med en psykolog en reel og almindelig mulighed.
Højsensitiv eller introvert: to måder at møde Aarhus på
Forvekslingen er forståelig. Begge dele kan se ud som at sige nej til fredagsbaren, forlade fødselsdagen tidligt eller foretrække en aften derhjemme. Men årsagen bag er forskellig, og derfor virker de samme løsninger ikke ens.
Sådan kendes introversion
Introversion beskriver, hvordan du lader batterierne op. Du foretrækker typisk få, men dybe relationer, og små talestrømme kan føles udmattende. Efter en middag, et møde eller en fest har du brug for tid alene, før du er dig selv igen. Det er ikke det samme som generthed eller social angst. Mange introverte nyder at være sammen med mennesker, bare i mindre doser og helst med mening i samtalen.
En introvert kan sagtens stå til en koncert, hvis det er med de rigtige mennesker, og kan sove fint i en lejlighed med trafik udenfor. Det, der dræner, er det sociale, ikke nødvendigvis omgivelserne.
Sådan kendes højsensitivitet
Højsensitivitet er et begreb, den amerikanske psykolog Elaine Aron har gjort kendt. Det er ikke en diagnose, men en medfødt træk-egenskab, som beskriver et nervesystem, der opfanger og bearbejder mere. Typiske kendetegn er:
- Intens sanseoplevelse: skarpt lys, summende lysstofrør, kraftig parfume, kradsende tøjmærker eller flere lydkilder på én gang bliver hurtigt for meget.
- Dybere følelsesmæssig bearbejdning: du tænker længe over samtaler, bliver let berørt af film og musik, og du aflæser stemninger i et rum, før nogen har sagt noget.
- Lav tærskel for overstimulering: når indtrykkene hober sig op, kan du blive irritabel, tårevædet, rastløs eller helt tom.
- Stærk opmærksomhed på nuancer: du ser detaljen, som andre overser, og mærker forandringer i omgivelserne.
En højsensitiv kan være udadvendt og elske at være sammen med mennesker, men alligevel gå i sort bagefter. Hvis du genkender dig selv her, og det fylder i hverdagen, kan det give god mening at tale med en psykolog for højsensitive. Det er ikke fordi, der er noget galt med dig, men fordi det hjælper at få sat ord på kroppens signaler og blive klogere på, hvad der udløser overvældelsen.
Adressen: Dokk1 som din egen testplads
Følelsen af at være overvældet har ingen adresse, men du kan teste den et konkret sted. Dokk1 på havnefronten er et godt sted at mærke forskellen på social træthed og sansetræthed. Her er både liv, børn, lyd, glasflader og rolige kroge.
- Sted: Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C
- Kvarter: Havnefronten, tæt på Aarhus Ø
- Nærmeste letbane- eller busstop: Letbanestoppet Dokk1 (tjek Rejseplanen for aktuelle afgange)
- Cykelminutter fra Store Torv: cirka fem
- Parkering: betalt parkeringskælder under bygningen
Mærk efter undervejs: Er det menneskerne, der dræner dig, eller er det lyden, lyset og summen? Svaret peger i hver sin retning. Selve terapien hos Theresa Daewaell Guldberg foregår på Falkevej 24 i Nørre Snede, men hun tilbyder også online-samtaler, så du kan sidde hjemme i din egen lejlighed.
Sammenligning: introvert og højsensitiv side om side
Tabellen viser de vigtigste forskelle og peger ærligt på både styrker og udfordringer ved hver af dem.
| Område | Introvert | Højsensitiv |
|---|---|---|
| Kernen | Hvordan du henter energi | Hvordan nervesystemet tager imod og bearbejder indtryk |
| Hvad dræner | Meget socialt samvær, smalltalk, store grupper | Mange samtidige indtryk: lyd, lys, stemninger, tidspres |
| Hvad lader op | Tid alene eller med en enkelt nær person | Stilhed, dæmpede omgivelser, tid til at fordøje dagen |
| Følelsesliv | Kan være roligt og afdæmpet | Intenst og dybt, ofte med stærk empati |
| Styrker | Fordybelse, koncentration, loyale relationer | Opmærksomhed på detaljer, indlevelse, kreativitet, grundighed |
| Udfordringer | Kan blive overset i larmende miljøer og trække sig for meget | Overstimulering, træthed, grublen og svært ved at sige fra |
| Hvad hjælper | Planlagt alenetid, færre sociale aftaler | Mindre stimuli, pauser mellem indtryk, forståelse for egne signaler, evt. terapi |
Man kan være både højsensitiv og introvert, og det er faktisk almindeligt. Man kan også være højsensitiv og udadvendt, og så er man tit på kant med sig selv: lysten til mennesker er stor, men kroppen siger stop. Ingen af delene er en fejl, men de kræver forskellig omsorg.
Tegn fra bylivet: sådan ser det ud i Aarhus
Et par konkrete situationer kan gøre forskellen tydeligere.
På café i Latinerkvarteret en lørdag
Den introverte nyder måske kaffen og samtalen med en ven, men tænker efter en time, at nu må det være nok mennesker. Den højsensitive mærker i stedet espressomaskinen, sætningerne fra nabobordet, kaffeduften, musikken og de skiftende stemninger. Efter en halv time er koncentrationen væk, selv om selskabet er lige præcis det rigtige.
I letbanen eller bussen i myldretiden
Den introverte kan være træt af at sidde tæt på fremmede. Den højsensitive bliver ramt af lugte, bremselyde, samtaler i baggrunden og andres stress. Mange oplever, at de kommer ind på arbejde og allerede er brugt op.
På kontoret
I et åbent kontorlandskab savner den introverte måske fordybelsen. Den højsensitive bliver forstyrret af hvert eneste telefonopkald og hver eneste stemmeløftning, og kan have svært ved at bruge hovedet, når der er uro i rummet.
Til festival, fødselsdag eller sommerdag på Åboulevarden
Når solen er fremme, og hele byen sidder ude, er stemningen livlig for mange. Den introverte nyder det i en time og tager så hjem. Den højsensitive kan opleve det som en tung bølge af lyd og lys, som sidder i kroppen til langt ud på aftenen.
Signaler, du kan holde øje med hos dig selv:
- Du bliver træt af mennesker, men ikke af en travl gade, når du går alene. Det peger mod introversion.
- Du bliver træt, irritabel eller tårevædet af indtryk, også når du er alene. Det peger mod højsensitivitet.
- Du bruger flere timer eller en hel dag på at falde ned efter en begivenhed, du egentlig glædede dig til.
- Du lægger mærke til ting, som ingen andre bemærker, og tager andres humør med dig hjem.
- Du får hovedpine, uro i kroppen eller søvnbesvær efter en dag med mange indtryk.
Lige rundt om hjørnet: en rolig rute fra Dokk1
Her er en lille rute, som både introverte og højsensitive kan bruge til at genoprette balancen, når byen har fyldt for meget.
- Kaffe før: køb en kop kaffe i Dokk1 og tag den med ud på havnefronten i stedet for at blive inde i det livligste område.
- Noget at se på: gå langs vandet mod Aarhus Ø og Isbjerget. Det åbne havneudsyn giver øjnene hvile og kroppen plads.
- Stille pause: kig forbi Aarhus Domkirke og de omkringliggende gader, hvis du vil have en roligere stemning end på Store Torv.
- Spise efter: vælg et sted med god plads mellem bordene frem for et lydfyldt madmarked, hvis du allerede er mættet af indtryk.
Hvornår på ugen: timing gør en stor forskel
- Hverdag formiddag: typisk det mest afdæmpede tidspunkt til caféer, biblioteker og havnefronten.
- Lørdag eftermiddag: byen er mest fyldt. Her går mange højsensitive først i overstimulering, så planlæg en pause før og efter.
- Torsdag til lørdag aften: Latinerkvarteret og Åboulevarden er livlige. Det er fint, hvis du har lyst, men ikke hvis du tager af sted af pligt.
- Søndag formiddag: ofte en rolig tid til en tur i skoven, ved vandet eller i en park, hvis ugen har været tung.
Åbningstider og arrangementer ændrer sig, så tjek altid stedets egen hjemmeside, før du går.
Praktiske råd: find balancen i hverdagen
Uanset om du er introvert, højsensitiv eller begge dele, kan et par små justeringer gøre hverdagen mere bæredygtig.
- Planlæg pauser, før du har brug for dem. Læg ti minutter mellem to aftaler ind i kalenderen, helst et sted uden skærm og samtale.
- Vælg tid og sted med omhu. En café på en hverdag formiddag giver en helt anden oplevelse end samme sted lørdag klokken tolv.
- Tag små værn med dig. Høretelefoner, en solbrille, en vandflaske og et sted at gå hen, hvis det bliver for meget.
- Gå en omvej. Cykel langs Aarhus Å eller gå en tur i Riis Skov eller Marselisborgskovene i stedet for den mest trafikerede rute.
- Sig det højt til de nærmeste. Det er ikke afvisning at gå tidligt hjem, hvis du i forvejen har fortalt, hvad du har brug for.
- Skab ro derhjemme. Bor du i en lejlighed på Frederiksbjerg eller i midtbyen, hvor naboer og trafik fylder, kan et soveværelse mod gården, ørepropper og dæmpet lys være gode investeringer. I et parcelhus handler det ofte mere om at have et fast sted at trække sig tilbage.
Hvornår er det tid til professionel hjælp?
Det er en god idé at tale med en fagperson, hvis overvældelsen går ud over arbejde, relationer eller søvn, hvis du konstant føler dig udmattet eller anderledes, eller hvis du er i tvivl om, om det er højsensitivitet, stress, angst eller noget helt fjerde. Højsensitivitet er ikke en diagnose, men dens følgevirkninger kan være virkelige nok. Din egen læge eller en autoriseret psykolog kan hjælpe med at skelne. Ved vedvarende nedtrykthed, angst eller tanker om at gøre dig selv ondt bør du kontakte din læge, og i akutte situationer lægevagten på 1813 eller alarmcentralen på 112.
I en terapeutisk samtale kan du undersøge, hvordan krop, følelser og relationer hænger sammen, og hvordan du bedre kan mærke dine grænser, uden at skulle forklare dig perfekt fra starten.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man være både højsensitiv og introvert?
Ja. Introversion handler om, hvor du får energi, og højsensitivitet om, hvordan dit nervesystem bearbejder indtryk. De to egenskaber kan optræde sammen, men også hver for sig. Nogle højsensitive er udadvendte og nyder at være sammen med mennesker, men har brug for ro bagefter.
Er højsensitivitet en diagnose?
Nej. Højsensitivitet er et personlighedstræk og ikke en psykiatrisk diagnose. Men hvis overstimulering giver symptomer som vedvarende uro, søvnproblemer eller nedtrykthed, kan du få hjælp hos din læge eller hos en autoriseret psykolog.
Hvordan finder jeg ud af, om jeg er højsensitiv eller introvert?
Læg mærke til, hvad der dræner dig. Er det mennesker og sociale krav, peger det mod introversion. Er det lyd, lys, lugte, følelsesmæssige stemninger og mange indtryk på én gang, peger det mod højsensitivitet. Spørgeskemaer på nettet kan give en idé, men en samtale med en psykolog giver et mere nuanceret billede af, hvad der gælder for netop dig.
